Mae Sa Elefant lejr i Chiang Mai er igen i år klar til at være vært for den 15. årlige National Elephant Day med temaet “bevarelse af thailandske elefanter” torsdag den 13. marts fra klokken 12-15. Chiang Mais guvernør, Wichian Puttiwinyu, vil skyde åbningsceremonien i gang i elefantplejeområdet. Arrangementet ved Mae Sa Elefant lejr er gratis for offentligheden og en god mulighed for at få en anderledes oplevelse med elefanter, mens man holder ferie i Thailand.

Elefantnationaldagens aktiviteter omfatter buffet for elefanterne bestående af bananer, sukkerrør og andre af deres yndlingsfrugter, at binde hellige snore på elefanternes stødtænder, informationsboder som studerende ved dyrlægestudiet på Chiang Mai University bestyrer, demonstration af kunsthåndværk fra Sla Muang, sjove spil for børn, en forestilling af Buason Thanonboon, nationale musikere og meget mere.

Ronachit Roongsri, en dyrlæge som bor i elefantlejren, fortalte reportere, at der er 73 elefanter i lejren, hvoraf 25 blev født der. I dag er der 2500-3000 elefanter i Thailand, og 2000 af disse er vilde elefanter. Elefanter har en lang historie med det thailandske folk. Elefanter blev redet under krige og var afgørende i skovhugst, selv om mange blev misbrugt i selvsamme industri. I dag arbejder elefanterne hovedsageligt i turismeindustrien.

I anledning af National Elephant Day vil der være organisationer, der arbejder med CMUs Fakultet for Dyrlæger, til stede for at hjælpe med eksempelvis at reducere arbejdsbyrden for elefanter i turisme, kunstig befrugtning og omsorg for ældre elefanter. National Elephant Day er også en kampagne for at oplyse offentligheden, især yngre studerende, om betydningen af elefanter i thailandsk kultur og hvordan man bevarer de thailandske elefanter for fremtiden.