Dem der ikke vælger at rejse til Sydthailand og de mange strande, vælger ofte det bjergrige nordthailand.

Info nordthailand tilbyder alt fra etniske grupper i forskellige dele af Nordthailand. Du finder her noget af Thailands smukkeste natur og nogle virkelig interessante nationalparker. Nordthailand er også stedet for Den Gyldne Trekant hvor meget af Thailands opiumsproduktion fandt sted frem til 1950´erne. I nordthailand finder du også mange gode trekkingmuligheder med forskellige sværhedsgrad. Der er også mulighed for home-stays så du kan komme helt tæt på lokalbefolkningen. Desuden finder du flere spændende byer, blandt andet Nordens Rose Chiang Mai, idylliske Pai og den hyggelige by Chiang Rai.

Nordthailand har været vidne til storslåede slag, burmesiske invasioner og uafhængige kongerigers storhed og fald. Indtil slutningen af 1800-tallet kunne man kun komme til Nordthailand efter en anstrengende flodtur eller flere uger på elefantryg. Det er derfor ikke overraskende, at Nordthailand har bevaret en helt speciel egenart, der er så markant, at turister fra andre dele af Thailand, næsten føler de er kommet til et andet land. Turisterne beundre de mange og smukke templer med deres udsøgte teaktræsudskæringer og indviklede burmesisk inspirerede udsmykninger. I Nordthailand finder de stor gæstfrihed og det kan virke overraskende at man nogle gange skal tage en trøje på i den kolde periode.

Nordthailand er en egnmed store naturlige rigdomme og betagende landskaber. Trods megen skovfældning af især ædeltræ er der gjort meget for genplantning og man oplever derfor store naturmæssige oplevelser. De mange etniske grupper eller bedre kendt som bjergstammer finder man også i Nord-Thailand. Selvom mange af disse etniske folk bliver føjet ind under det nationale tæppe har mange stadig bevaret deres unikke kultur, og det kan være en stor oplevelse at besøge dem. Mange af bjergstammerne lever egentlig i lavlandet så derfor er brugen af ordet ”bjerg” ofte misvisende og det kan for nogle være et negativt ladet ord.

Evolution Tour kan hjælpe med drømmerejsen i Nordthailand. Med eget danske servicekontor i Chiang Mai er vi godt repræsenteret i Nordthailand. Du kan kontakte os her