Chiang Mai eller blot skrevet “Chiengmai” eller “Chiangmai” har en spændende Chiang Mai historie

er den største og mest betydingsfulde kulturelle by i Nord-Thailand og hovedstad i provinsen af samme navn. Byen er lokaliseret 700 km nord for Bangkok, beliggende mellem de højeste bjerge i Nord. Gennem byen flyder Ping Floden som har tilknytning til Chao Phaya Floden.

 

I de senere år er Chiang Mai blevet en betydelig moderne by og tiltrækker hvert år mange gæster. Byen blev særlig berømt under ASEAN konferencen i maj 2006, hvor det såkaldte Chiang Mai Initivativ blev stadfæstet. Byens vigtige historie omfavner i særdeleshed den strategiske vigtige beliggenhed ved Ping Floden. Byen er centrum for meget kunsthåndværk, parablyer, smykker og træskæreværker.

 

Den officielle by Chiang Mai Muang, som er selve centrum har omtrentlig 170.000 indbyggere, men regner man forstæderne med når befolkningstallet op på knap 1.000.000.

 

Chiang Mai historie er lige så gammel som tha-folkets. Den begynder egentlig længere mod nord i byen Chiang Rai, hvis grundlægger kong Mengrai regerede over et stort rige, der mod nord nåede helt op til Chiang Saen ved Mekong-floden. Mengrai grundlagde Chiang Rai i 1281, men da den mongolske krigsherre Kublai Khan plyndrede det burmesiske kongerige Pagan i 1287, indså han, at hans rige var truet, og han indgik en langvarig alliance med herskerne i Sukhothai, Thailands daværende hovedstad. Da grænsen mod syd nu var sikret, indlemmede Mengrai i det gamle Mon-kongerige i Haripunchai i 1292. For at befæste sit styre, grundlagde han en ny hovedstad i dalen ved floden Ping i 1296 og gav den navnet Chiang Mai (Den Nye By).

 

Da Ping floden ofte går over sine bredder, besluttede han at anlægge byen cirka en halv kilometer vest for floden. Mindre end 100 år efter grundlæggelsen var Ayutthaya blevet hovedstad i Siam i stedet for Suhktothai. Det nye siamesiske rige havde sine egne ekspansive drømme og ambitioner, som også omfattede naboen mod nord. Forholdet mellem de 2 byer blev anstrengt, og de følgende 400 år var der flere krige. I det 16 århundrede slog Ayutthaya en invasion fra Chiang Mai tilbage, og i perioden 1550 til 1650 begynder Chiang Mais magt at smuldre. Og for at gøre besværlighederne større blev kongeriget indvaderet tidligt i det 18 århundrede af de selv samme burmesere, der havde belejret Ayutthaya. I 1767 indsattes prins Chao Kavilla, hvis efterkommere stadig bor i byen og nyder stor respekt.

 

Kampene varede ved indtil 1775, og skønt burmeserne havde tabt, var indbyggerne i Chiang Mai blevet så udmattede og modløse af de vedrarende konflikter, at de forlod byen. Den lå øde hen, indtil den burmesiske hær var endeligt slået i 1796, og en ny slægt af lanna-adelsmænd begyndte at etablerer byens fordums storhed. Den nuværende voldgrav i Chiang Mai kan dateres til kort tid efter genetableringen af byen. Chiang Mai fortsatte med selvstyre, indtil jernbanen førte nye ideer og administrationer med sig, og først i 1938 blev Chiang Mai indlemmet i den thailandske nation.